FORÅRS RETREAT
YOGA & SPIRENDE NYE BEGYNDELSER
9. - 11. april 2027
Kirsebærgården - Odsherred - Sjælland
Tag med til smukke Kirsebærgården til april og nyd tre dage med nærvær, velvære og egenomsorg. Hen over weekenden vil du blive forkælet fra inderst til yderst og få mulighed for at kultivere din spæde forårsenergi og ryste vinteren af dig. Med afsæt i det spirende, saftige forår inviteres du til at slippe det, der ikke gavner dig og lukke lyset ind i hjertet. Efter vinterens mørke, kan vi begynde at åbne os mere op imod verden omkring os og nære den spirende energi, der begynder at pible frem i takt med lysets tilbagevenden – noget vi gør allerbedst fra et ståsted, hvor vi er solidt funderet i os selv. Alt dette og mere til skal vi fodre og nyde hele weekenden igennem.
Her er, hvad der bl.a. venter dig: tre dage med blid Hatha og Yin yoga, der åbner og blødgør kroppen og giver sindet et roligt sted at hvile. Blide åndedrætsøvelser og guidet meditation, som beroliger sindets aktiviteter og gør det muligt at se mere klart og åbne op overfor nye begyndelser. Adgang til smuk vildmarks-spa og dejlig sauna samt muligheden for at indtage en perlerække af sunde, sanselige vegetariske måltider. Sidst men ikke mindst vil du være omgivet af masser af smuk natur, der nærer krop og sjæl.
Jeg guider dig trygt igennem alle tre dage, og du har mulighed for at vælge til og fra, som det passer dig bedst.
Mit håb er, at dette forårs retreat vil gøre dig i stand til at ryste vinteren (og det der ikke tjener) af dig og invitere lyset ind i hjertet, så du kan vende dig ud imod verden – og sommeren – fra et solidt og kærligt ståsted inde i dig selv.
Tilmeld dig inden 15. januar og få 400 kr. rabat
Indkvartering & priser
Retreatet afholdes på Kirsebærgården: Slettermosevej 15, Nakke, 4500 Nykøbing Sjælland
På Kirsebærgården er der mulighed for at bo i dobbeltværelse eller enkeltværelse:
- Dobbeltværelse: 4900 kr.*
- Enkeltværelse: 5200 kr.*
*) Early bird pris ved bestilling inden d. 15. januar. Herefter stiger priserne med 400 kr.
Beløbet betales via faktura, som du modtager på mail på dagen, hvor retreatet starter (d. 15. januar).
Jeg opkræver ikke depositum, da mine yogarejser er omfattet af en dispensationsordning hos RejsegarantiFonden, der betyder, at jeg ikke må modtage betaling før rejsens start. Jeg håber dog, du vil betragte tilmeldingen som bindende alligevel.
Ved afmelding mindre en 8 uger før retreat-start opkræves 50 % af beløbet.
Hvis du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage pladsen til en anden efter aftale med mig.
Hvis jeg må aflyse, får du selvfølgelig det fulde beløb refunderet.
Tilmelding: info@mærkbaryoga.dk
Program*
Fredag:
- 15.00-16.30: Ankomst
- 16.30-17.00: Fælles velkomst
- 17.00-18.30: Blid, dynamisk Hatha yoga
- 19.00-20.00: Aftensmad
- 20.30-21.30: Meditation og dybdeafspænding
Lørdag:
- 08.00-9.00: Morgenmad
- 09.00-10.00: Ro og afslapning
- 10.00-12.00: Blid Hatha & Yin yoga
- 12.00-13.00: Frokost
- 13.00-16.00: Afslapning og egentid – kan fx nydes i vildmarks-spa og sauna eller med en gåtur i den smukke natur
- 16.00-18.00: Groundende, rolig Hatha yoga, meditation og åndedrætspraksis (pranayama)
- 18.00-19.00: Aftensmad
- 19.00 og frem: Hygge og afslapning – i fællesskab eller alene alt efter præference og energi
Søndag
- 08.00-9.00: Morgenmad
- 09.00-10.00: Afslapning og check ud af værelser
- 10.00-11.30: Blid Hatha & Yin yoga
- 11.30-12.00: Fælles meditationspraksis og afsked
Alle aktiviteter er valgfrie, og som deltager opfordres du til at lytte til dig selv og gøre det, der føles bedst for DIG – både i krop og sind.
*) Mindre ændringer i programmet kan forekomme
Lidt om mig...
Jeg hedder Gry Krath Johansen. Jeg er yogalærer, gusmester og stifter af Mærkbar Yoga. Jeg ELSKER yoga og har en forkærlighed for yoga, der giver plads til fordybelse og nærvær. Jeg er meget inspireret af yogafilosofien, som jeg selv finder stor læring og støtte i, og som jeg gerne bringer med i mine yogaklasser for at tage det, vi gør på måtten, et lag dybere.
Jeg har dyrket yoga i 15+ år, og jeg elsker at guide andre ind i yogaen fantastiske univers. Jeg underviser fra hjertet, og min undervisning foregår i et roligt tempo, hvor alle kan være med og opleve nærvær med krop og åndedræt. Jeg fokuserer på at skabe et trygt rum, der er fri for præstation og selvkritik, hvor du kan mærke en dyb og kærlig forbindelse til dig selv – og til din omverden.
Udover at være yogalærer har jeg også en faglig baggrund som antropolog, og jeg har i mange år arbejdet med mennesker i udsathed indenfor det sociale og psykiatriske område.